Strik til voksne

Pris
Sorter efter
Kategorier
[br_filter_single filter_id=1058]
[br_filter_single filter_id=2171]
[br_filter_single filter_id=1059]

Alle disse fantastiske striktrøjer er håndstrikket i Alpaka Uld og mohair.

Vaskeanvisning
I håndvask eller på uldprogram. Strik må ikke vrides for at få vandet ud, men vandet må trykkes forsigtigt ud. Liggetørre.

Alpakaulds egenskaber

Alpakauld er meget blød og luksuriøs. Alpaka uld er én af de mest efterspurgte garnfibre, bla for uldens naturlige blødhed og varme.

Inca-civilisationen kaldte ulden for ‘gudernes fibre’. Dengang var tøj i alpakauld forbeholdt kongelige, men i dag er alpakauld blevet alle mands eje.

Generelt er alpakauld både mere slidstærkt og lettere end almindelig fåreuld. Derudover er det også varmere end fåreuld, da alpaka ulden har hule fibre, som giver en bedre isoleringsevne.

Alpaka uld kradser ikke, som fåreuld kan kradse. Mange er overfølsomme over for lanolin, som naturligt findes i fåreuld. Men da der ikke er lanolin i alpakauld, oplever mange allergikere, at de kan bruge alpakauld uden gener.

Alpakauld skal håndvaskes eller vaskes på uldprogram. Det har dog den store fordel, at det også naturligt er fugtbestandigt og sjældent har behov for vask. Ofte kan en alpaka sweater vedligeholdes ved blot at blive hængt til luftning.

Mohair Uldens egenskaber

Mohair Uld stammer fra angorageder og er én af de mest eftertragtede og eksklusive fibre. Mohair Ulden er især kendetegnet ved sin helt unikke skær, der også giver et smukt og karakteristisk fluffy look.

Angorageden stammer oprindeligt fra Tyrkiet. Det store land har et varierende klima, der både byder på varme somre og kolde vintre. Mohair Ulden er derfor perfekt til alle typer af klima, da ulden har god åndbarhed og er behagelig i varmt vejr. Åndbarheden betyder for eksempel, at fugten nemt fordamper fra kroppen, hvis du sveder.

Omvendt hjælper mohair uld også med at lune i de kolde perioder af året. Mohair er bedre til at varme end eksempelvis uldfibre. Det skyldes at mohair uldens fibre indeholder små luftlommer, hvilket både gør dem lettere og bedre isolerende. Mohair Uld indeholder ikke lanolin ligesom fåreuld, og derfor er mohair et mere allergivenligt valg.

Mohair er luksuriøs for sig selv, men den er også fantastisk velegnet til at blive spundet med andre fibre. De positive egenskaber ved de eksklusive fibre træder stadig tydeligt frem og giver mulighed for at skabe nogle helt fantastiske typer af blandingsgarn.