Om os

Kunsten at løfte i flok

Hvorfor vi er her

Craftdesign er en danskejet webshop, med et hjerte der banker for to lige store formål.

At hjælpe små og store kunstnere med at udleve drømmen om at kunne udstille og at sælge deres kunst.

At formidle unika smykker, tekstiler og kunst videre til dig, der går op i design og værdsætter håndværket, samt det at opdage nye kunstnere og designere.

Hos CraftDesign tror vi på, at mennesker skal gøre det de er bedst til for at trives og mange kreative sjæle kæmper med at skulle skabe en forretning ud af deres kunst. Derfor lægger vi arbejde og stolthed i at håndplukke og samarbejde med hver en kunstner og sørge for lige repræsentation af dem og deres håndværk i webshoppen.

Om du er kunstner eller køber hos CraftDesign så er det vigtigt for os, at alle i samarbejdet får en god og fair behandling. Vores fundament er baseret på tillid, kvalitet og god service, fra kunstner til køber.

Glassmaker in factory creates bowl glass

Kære kunstner, designer eller håndværker

Som kunstner eller designer har du måske brug for et sted at starte. Måske er du allerede godt etableret, men har lyst til, at dine kunstværker og designs fremstilles, markedsføres og udbredes på en ny måde. Alle kunstnere og designere bliver nøje udvalgt, så vi sikrer os unikke kvalitetsvarer på webshoppen. Kontakt os endelig på mail cd@craft-design.dk for en samtale om dine muligheder.

Kære du som elsker kunst, design og smukt håndværk

Vores udvalg fører vi med meget begrænset lager, så du altid får et unikt og håndlavet produkt.

De fleste produkter på webshoppen leverer vi hurtigt med kun 2-5 dages leveringstid.

Med muligheden for at eje 100 % håndlavede og unikke produkter følger dog, for nogle af produkterne, en leveringstid på 1-4 uger,da disse vil være bestillingsvarer.

Vores grønne indsats

Vi ønsker at bidrage til at gøre verden lidt grønnere. Derfor vil du blandt andet opleve, at vi nogle gange sender dine køb i kasser og emballage, som har været brugt før, men som selvfølgelig stadig er intakte og egner sig til forsendelsen. Derudover vil størstedelen af den emballage, vi selv køber ind fra West Pack, være eco-mærket.

Velkommen til Craftdesign! Vi glæder os meget til at løfte kunsten i flok med dig, uanset om du er køber eller kunstner.

De bedste hilsner,
Craftdesign