I anledning af åbningen af vores udstilling og butik er der 25% på Cotton 8/4 og Ribbon. 20 % på Easy Care og Honeybee. | I anledning af åbningen af vores udstilling og butik er der 25% på Cotton 8/4 og Ribbon. 20 % på Easy Care og Honeybee.

Opbevaring og behandling af dine smykker

OPBEVARING OG BEHANDLING AF DINE SMYKKER

Det er vigtigt, at behandle dine smykker godt, så de holder sig flotte, blanke og pæne. Derfor har vi samlet lidt gode råd til dig om opbevaring og behandling af dine smykker <3


Opbevaring:

Opbevar smykkerne i syrefrie lynlås poser, så de undgår at oxidere.

Med undtagelse af kultur perler og natur perler, da de er organiske og gerne må få lys og luft.

Opbevarer du dine smykker sammen i et smykkeskrin, så pas på, at de ikke ridser hinanden. Diamant er verdens hårdeste mineral, og kan derfor ridse sten og metaller. Sørg derfor for, at dine diamantsmykker aldrig ligger op ad andre smykker, da de vil blive ridsede. Dette råd vil også være godt for alle andre smykker, end diamanter.

Undgå papir og træ æsker, da disse materialer kan indeholde svovl og påvirke metallerne, så de hurtigt bliver mørke. Dette gælder især sølvsmykker og forgyldte sølvsmykker.


Behandling:

Smykkerne kan oxidere og miste sin forgyldning. For nogle hurtige end andre, bla. fordi ens kropsved er forskellige fra person til person. 

Undgå at have smykkerne på når du dyrker sport, er i svømmehallen, sauna, i bad og laver køkkenarbejde. Tag dem gerne af inden du går i seng, da kraftig sved kan have en ætsende effekt på feks perler.

Undgå at smykkerne får kontakt med parfume, creme, hårlak og produkter der kan være kemikalier i, samt stærkt sollys.

Disse råd er specielt vigtigt for forgyldte smykker, da de hurtigere får en grim overflade.

Perler er bløde, og de bør opbevares adskilt fra øvrige smykker. Det anbefales at opbevare perlerne i smykkeæsker, eller i blødt stof, så som silke. Perlerne må gerne få lys og luft, så de kan sagtens ligge med låget åben på smykkeæsken. Det siges at perler bliver smukkere af at blive brugt, da de er i kontakt med huden og derved beholder deres glans, og at de bliver kedelige af at ligge uberørt. Perler er et organisk materiale, og kan derfor ikke tåle parfume, hårlak, creme og kemikalier. De kan i visse tilfælde blive skadet af medicin, der udskilles gennem huden. Snoren som perlerne er trukket på kan blive mør, specielt hvis de er trukket på silkesnor, derfor anbefales at den efterses jævnligt.

Sten og krystaller skal du helst undgå at give slag og stød, da de kan risikere at blive ødelagt. Dette gælder også perler, hvor du kan ødelægge det øverste lag af perlen.


Rengøring:

Sølv:
Sølvsmykker kan rengøres med lunken vand, evt tilsat meget lidt opvaskemiddel, og kan med en meget blød børste, evt en børne tandbørste, børstes forsigtig rene. Eller med en pudseklud der er beregnet til sølvsmykker.


Guld:
Guld kan pudses med en blød klud til smykker. Kan også vaskes i vand med lidt opvaskemiddel, og tørres af med en blød klud.


Forgyldte smykker:
Forgyldte smykker er som regel sølv smykker der er belagt med guld. Derfor kan de også oxidere og nogen gange misfarve smykket. Tørres af med en blød klud. Pas på med ikke at pudse for meget og for ofte, da det slider på forgyldningen. Guldbelægningen vil blive slidt af med tiden.


Rengøring af sten og glasperler:
Mange sten tåler ikke kemikalier. Dette gælder bla opaler og koraler, turkiser. Disse sten kan renses i lunkent vand.
Hvis du renser dine sten og glasperler jævnligt, så er det også nok at rengøre dem med en blød, og tør eller fugtig klud.


Rengøring af perler:
Tørres af med en meget blød tør klud. Eller med en blød fugtig klud.


Rengøring med smykke rens til guld og sølv:
Du kan købe smykke rens til guld og sølv, som renser dine smykker på få sekunder. Det virker, men det er vigtigt at følge brugsanvisningen nøje. Det er f.eks. kun rent guld og sølv der kan tåle denne væske. Forgyldte smykker kan ikke tåle det. Mange sten og perler kan heller ikke tåle denne væske.

Vi håber denne vejledning kan være en hjælp til, at holde dine smykker smukke og glansfulde i mange år.