Mette Falck – En Kunstner med Perler og Passion
Mette Falck (født december 1988) er en kunstner, der skaber unikke og detaljerede værker i perler. Hun er opvokset i Sundby på Lolland som den næstyngste af fire søskende og blev som barn introduceret til perlernes kreative verden sammen med sine søskende. Det var dog først i 2012, at perle kunsten for alvor blev en central del af hendes liv, da en arbejdsulykke gav hende tid og behov for en kreativ outlet.
Mette begyndte med mindre projekter i Hama miniperler, men i 2021 skabte hun sit første store kunstværk – et 100 x 100 cm portræt af sin nevø. Siden da har hun specialiseret sig i store, tidskrævende værker, hvor detaljerne er utrolige. Et typisk værk på 50 x 50 cm kræver omkring 300 timers arbejde og består af cirka 44.000 perler, mens hendes største værk hidtil, “Dirus,” består af næsten 300.000 perler. “Dirus,” som måler 200 x 70 cm, forestiller ulveøjne og markerer begyndelsen på hendes nuværende kunstneriske stil.
Ulve og natur spiller en helt særlig rolle i Mettes liv og kunst. Hendes fascination af ulve begyndte som barn, da hun så filmen ”Ulvehunden” sammen med sin far, og blev forstærket af familiens forbindelse til Knuthenborg Safaripark. Med en farfar, der arbejdede i Knuthenborg Safaripark og senere blev leder af Nykøbing Safaripark, blev hendes interesse for dyr kun styrket. Selv tog hun praktik som dyrepasser i de samme parker og arbejdede senere i Grøn Velvære som dyrepasser.
Naturen er også en vigtig inspirationskilde for Mette. Lange gåture hjælper hende med at finde ro og samle ideer til nye værker, hvor hun udforsker farver, mønstre og former og tager flere hundrede billeder for at lave et værk. Hendes kreative proces er terapeutisk og har været en vigtig del af hendes håndtering af PTSD.
I dag kombinerer Mette sin passion for dyr og natur med sin kunst. Hendes værker er ikke kun et vidnesbyrd om teknisk dygtighed og tålmodighed, men også om en dyb forbindelse til dyrene og naturen omkring hende. Perlekunsten giver hende mulighed for at bringe naturens skønhed og dyrenes sjæl frem i detaljer, der fascinerer og berører.
Østergade 25 st.tv.,
8450 Hammel
cd@craft-design.dk
Svartid 1-2 hverdage
+45 61268450
Tlf tid alle hverdage og 1. lørdag i måneden kl. 10-13 – send en mail, hvis vi ikke træffes i telefonen.
CVR 42341762
2-5 dages levering
Fri fragt over 799,-
– Gælder ikke for malerier
21 dages returret
Danskejet webshop
Betalingsmetoder
Visa, Mastercard og MobilePay
Købt emballage fra Westpack tildeles ECO-mærket, hvis fremstillet af:
Økologiske materialer
FSC-certificeret papir og karton
Fairtrade certificeret materialer
Genbrugsmaterialer